
Egtved for børn
Trygge skoleveje, grønne omgivelser og fællesskab – Egtved er et godt sted at være barn og vokse op.
Egtved er en tryg by for børn at vokse op i
Her er en god skole til 9. klasse, børnehaver og vuggestue/dagpleje. Skolestier giver trygge skoleveje og de grønne omgivelser giver gode legemuligheder. Naturen og de mange tilbud indbyder til en aktiv fritid i store og små fællesskaber. Det er godt at være barn i Egtved.
På vores YouTube-kanal kan du se tre forskellige videoer, der giver et indtryk af, hvordan det er at være barn i Egtved. Du kan opleve en stemningsvideo, hvor byens miljø og aktiviteter vises frem, høre børn i et interview fortælle om hverdagen i børnehaven Solsikken, samt møde elever fra Egtved Skole, der deler deres egne oplevelser. Videoerne giver et ærligt og direkte indblik – fortalt af børnene selv.





